Ombygningen af vores hus
Siden er sidst opdateret 18 februar 2003

På denne side kan I følge lidt med i hvordan det går med vores ombygning. Vi vil igennem de måneder som projektet tager forsøge at lægge billeder ud jævnligt. Bær over med os hvis opdateringerne ikke kommer så hurtigt som I gerne ville have det. Vi sidder jo midt i byggeprojektet, og det er ikke altid let at få tid til opdatering eller plads for den sags skyld. Håndværkerne skal nå rundt i alle kroge af huset så vi må flytte lidt rundt på alting. Allerførst kan I se et billede af hvordan vores pæne hus så ud fra bagsiden før ombygningen.



Status 18 februar 2003

Håndværkerne er nu nået meget langt. Ikke bare er taget kommet op, men der er også kommet vinduer i førstesalen. I kan tro at det giver lys! Man kan ikke se det på de billeder vi har lagt ud nu, men der er også kommet en skorsten til fyret. Det har vist ellers været lidt besværligt for entreprenøren at få det lavet. Nu mangler vi bare teglene for at taget ser færdigt ud.
 

P2160047.JPG
Husets bagside
676.67 KB
P2160049.JPG
Husets forside
578.80 KB
P2160050.JPG
Vores nye 1.sal
680.55 KB
P2160051.JPG
Michael i soveværelset...
515.92 KB
P2160053.JPG
Vores loftsrum
724.84 KB
P2160054.JPG
Spillemand på en tagryg...
467.61 KB

Prøv at klikke på de ovenstående billeder for at se dem i fuld størrelse. Vejret var helt fantastisk den dag vi tog billederne, så huset tager sig ekstra godt ud. Prøv at sammenligne det første af billederne med det store billede ovenfor. Så kan I virkelig se hvilken forskel den nye 1. sal giver på huset. Vi er sikre på at det bliver godt efter hele ombygningen. Nu kan vi rigtigt begynde at danne os et billede af hvordan det ender med at se ud. F.eks. kan man nu forestille sig hvor vægge osv. skal være og rummene tager form. Det var også rart at se hvor stort husets mest nødvendige rum ville tage sig ud - Loftsrummet til opbevaring.... Som I også kan se af billederne har elektrikerne også været på spil. Michael har dog også bidragettil ormegården, da han har trukket netværks, telefon og antennekabler til de fleste af rummene. Det har resulteret i at underetagen nu ligner en bedre nytårsfest med serpentiner fra alle hjørner.



Status 22 januar 2003

 Så oprandt dagen endelig hvor det gamle tag skulle af. Lærke og jeg (Michael) blev vækket tidligt onsdag morgen af en masse lys og larm, da Kenneth - den ene af vores håndværkere, bankede på og spurgte om ikke jeg ville flytte bilen for den stod i vejen for kranen..... Vi havde ellers først regnet med at det blev senere på ugen på grund af vejret. Bagefter er jeg meget glad for at jeg fik flyttet bilen, for den kran var stor og tung. De første billeder i denne serie er taget onsdag morgen, hvor man kan se at håndværkerne nåede at fjerne hele den gamle tagkonstruktion inden Lærke og eg kørte i vuggestuen om morgenen. Lærke havde nået at lære at sige BUM BUM sådan som der blev hamret og banket, og hun synes det var vældig morsomt når spær og tagkonstruktion ramte jorden med et ordentligt rabalder. Det er altså lidt en chockerende oplevelse at se sit hus fuldstændig uden tag og rejsning! Det rettede sig jo heldigvis til vi kom hjem om eftermiddagen, for der blev vi modtaget af et helt sjak håndværkere, der stod og beundrede en god dags arbejde - et hus med helt ny rejsning og undertag. Vi synes selv at det er blevet flot med den nye facade, men man skal lige vænne sig til det. 

 Ugen sluttede med at vi holdt rejsegilde. Birgitte var kommet hjem fra en udlandsrejse dagen før, og var kommet hjem til noget af en forandring. De sidste billeder i serien er fra fredagens rejsegilde, der blev holdt på behørig vis med både røde pølser, gul sennep, øl, vand og kolde fødder. Men det var rigtigt hyggeligt, og det var rat også at få lov til at snakke lidt mere med håndværkerne end vi ellers får tid til i hverdagen. Det lykkedes også at få lokket vores dejlige nabo Ann med ind og fejre gildet.


Status 12 januar 2003

 Nu er håndværkerne for alvor gået igang. Det er først nu at vi har fået taget billeder af byggeriet, men håndværkerne har faktisk været igang et stykke tid, hvad man da også kan se på billederne. Gavlene ligger i vores forhave og er nu lige klar til at blive løftet på plads på huset. Der skal nu noget af en kran til, for den bageste gavl skal løftes cirka 40 meter ind fra vejen...

 Spærene ser ret store ud når de står op ad den nuværende gavl. Vi tør næsten ikke tænke på hvordan det ser ud når de kommer op på taget noget længere oppe.....

Lige nu ligner huset og grunden noget man helst ikke vil tænke på, men vi er sikre på at det nok skal blive bedre. Det var dog en meget underlig fornemmelse at komme hjem til den bunke af gasbeton I kan se på billedet. Det er den eksisterende gavl, der nu er taget af. -En milepæl, for nu er det altså for sent at fortryde...


Rapporter venligst eventuelle fejlagtige links her